Abundant Earth


  • Velkommen
  • Om Abundant Earth
  • Aromaterapi
  • Stress af med Aromaterapi
  • Blog
  • E-bog
  • Kontakt
  • Priser
  • Booking
  • Persondatapolitik

Aromaterapi



Aromaterapi er terapeutiske behandlinger hvori der bruges æteriske olier for at øge det fysiske og psykiske velvære i kroppen



Aromaterapi-massage er en meget blid form for kropsmassage.


Det er lugtesansen som stimuleres ved denne massage samtidig med at olierne bliver absorberet i huden og ført rundt i kroppen.


Massagen er en vigtig del af Aromaterapien fordi den er afslappende for både krop og sind samtidig med at den behandler fysiske og psykiske symptomer.


Den har en normaliserende virkning på nervesystemet; den får os til at slappe af og giver en følelse af velvære i kroppen, får blodtrykket til at falde og reducerer mængden af stresshormoner i blodet og er derfor unik til behandling af stressrelaterede symptomer.



Æteriske olier





Æteriske olier er højt koncentrerede planteudtræk fra aromatiske planter. De æteriske olier indeholder selve plantens livsenergi som videregives ved brug af olierne.


Der findes mange forskellige æteriske olier, og hver olie har sin specielle aroma og terapeutiske egenskaber. Hver olie påvirker krop og sind på sin helt egen måde.


Det fascinerende ved de æteriske olier er, at de trænger forbi vores rationelle og analyserende hjerne og direkte ind i den del af hjernen der har med erindringer og følelser at gøre.


Dufte har en utrolig magt til øjeblikkeligt at påvirke vores sindstilstand og humør – uden at vi bevidst tænker over det, og det er det som “udnyttes” i Aromaterapien.


Aromaterapi kan bruges som ren afslapning for nydelsens skyld, som forebyggelse, men kan i høj grad også bruges i terapeutisk øjemed til behandling af forskellige fysiske og psykiske symptomer, f.eks. depression, dårligt blodomløb, dårlig hukommelse, fordøjelsesproblemer, forhøjet blodtryk, følelsesmæssig uligevægt, hovedpine og migræne, koncentrationsproblemer, lavt energiniveau, muskelsmerter- og spændinger, overgangsalder, stress, svækket immunsystem, søvnbesvær, særligt sensitive personer og til bearbejdning af følelser, som angst, sorg, vrede, lav selvfølelse m.m.


Aromaterapi-massage kan bruges til både børn, voksne og ældre.


Aromaterapi-massage er ikke tilrådelig i de første 3 måneder af graviditet og under amning, og i de efterfølgende måneder af graviditeten er der visse olier der ikke kan benyttes af sikkerhedsmæssige årsager.




Aromaterapi-MASSAGEN





Før selve massagen tager vi en snak om dit formål med behandlingen, og får afdækket din generelle helbredstilstand, livstil inklusiv kost, stressniveau, etc.

Under samtalen kan jeg vejlede dig i hvilke vitaminer, mineraler, fedtsyrer, homøopatiske midler og urter der vil kunne gavne dig i din nuværende situation hvis du er interesseret i det.

På baggrund af vores samtale udvælger jeg den eller de æteriske olier der vil gavne dig.

Valget af de æteriske olier er altid individuelt – nøje valgt ud fra samtalen og for at passe til din særlige fysiske og følelsesmæssige tilstand på det givne tidspunkt.

De æteriske olier er som alt andet energi, som har en vibration. Min udfordring som Aromaterapeut er at kunne bruge min erfaring og intuition til at vælge den eller de æteriske olier som har lige netop den eller de vibrationer som du mangler for at være i balance.

Når jeg har udvalgt de olier jeg vil bruge i massagen, blander jeg dem i en basisolie, da de er alt for koncentrerede at bruge alene. Derefter får du lejlighed til at dufte til blandingen. Det er vigtigt, at du kan lide duften, så du ikke forbinder duften med en negativ oplevelse, men kan nyde duften under massagen.

Under behandlingen vil jeg hvis du har behov for det heale dig. Healingsenergien der via mig bliver kanaliseret ind i din krop vil stimulere kroppens selvhelbredende kræfter og vil kunne hjælpe med at fjerne fysiske og følelsesmæssige blokeringer som kan have skabt diverse symptomer i din krop.








Mail: anneloua@gmail.com

Tlf.: 22957573

Cvr. nr: 25718445



Abundant Earth v/Anne Loua Esbjørn
Ravnsbjerggårdsvej 206
3480 Fredensborg